Woom børnecykler – Hvorfor ikke købe det bedste?
Det er nemt at finde en billig børnecykel, der ikke koster mere end de nye skivebremser på fars mountainbike. Men det er indlysende, at en sådan børnecykel ikke er god kvalitet. Kvalitet har en pris.
Du skal naturligvis ikke betale overpris for en børnecykel. Men tænk alligevel på, at en billig cykel i sidste ende kan blive en dyr oplevelse. Reparationer af en billig cykel kan nemt løbe op i et beløb, der er højere end selve cyklens værdi. Yderligere vil man erfare, at når man vil sælge den videre, får man heller ikke nær så mange penge for den som for en god cykel. Herunder fortæller vi, hvorfor du og dit barn vil have glæde af en Woom børnecykel i lang tid.
Børnevenlig konstruktion
Woom børnecykler er bygget, så de passer præcist til børns behov: Lav indstigningshøjde, lavtliggende krank, korte pedalarme og smal Q-factor (afstand mellem pedalerne), ergonomisk sadel, højt styr, bremsegreb med indstillelig afstand til styr – for blot at nævne nogle få vigtige detaljer. Men først og fremmest er en Woom børnecykel meget let. Det giver dit barn en sikker, kontrolleret køreoplevelse, samt vigtigst af alt: Det bliver rigtig sjovt at cykle.
Desuden scorer Woom børnecykler point med deres mange variable indstillingsmuligheder. Ingen – eller få andre – børnecykler kan indstilles så cyklen passer perfekt igennem hele den anbefalede højde på den specifikke model.
Megasejt design
For børnene er det uhyre vigtigt, at deres cykel ser flot og cool ud. Her skiller Woom-cyklerne sig ud, fordi der er kælet for hver lille detalje i det tidløse og enkle design. De 4-5 farver spreder cykelglæde og er et ægte blikfang. Med en cykel i yndlingsfarven synes dit barn, det er endnu sjovere at cykle!
Innovativt design og bedste kvalitet
Her viser det sig, hvilke mærker, der har førertrøjen på. Den lave pris på nogle børnecykler skyldes især, at de er fremstillet af dele i ringere kvalitet. Sådanne børnecykler er som oftest meget tunge og passer børnene dårligt pga. forkerte proportioner. Dette resulterer i dårlige cykeloplevelser, frustrationer og fører til mistet lyst til at cykle. Herudover skal sådanne cykler udskiftes efter kort tid pga. den ringe kvalitet og fordi børnene i meget kort tid sidder anstændigt på dem.
På Woom cykler er det eneste, der spares på, vægten. Når det gælder materialer og de enkelte komponenter, lægger Woom til gengæld vægt på høj kvalitet, innovativ design og naturligvis børnenes behov:
- Stellet og forgaflen er fremstillet af aluminium i høj forarbejdningskvalitet. Hvad er fordelen ved dette? Aluminium er stærkt, let og ruster ikke.
- En børnecykel skal kunne holde til en del da den oftest får en hårdhændet behandling. For at cyklen ikke bliver ridset, har stellet en ridsesikker coating– flere lag lak beskytter cyklen mod ridser.
- Endvidere er alle komponenter fremstillet af aluminium og coatet.
- Alle skruer er fremstillet af rustfrit eller galvaniseret stål og yderst modstandsdygtige og lette.
- Hjulene og dækkene har stor indflydelse på cyklens køreegenskaber. Aluminiumhjulene er lette og udstyret med forseglede lejer. Det forhindrer, at skidt og vand kan trænge ind. I kombination med de lette dæk fra Schwalbe, specielt fremstillet til Woom, kommer dit barn ubesværet og sikkert frem.
- Sadlen er forstærket med syntetiske kevlarfibre for at beskytte mod revner i overfladen. Desuden har den kantbeskyttelse på siden – det forhindrer, at der kommer mærker og skrammer, hvis barnet læner cyklen op ad en husmur.
Alt dette gør en Woom børnecykel yderst holdbar og sikrer en lang levetid. Derfor er cyklerne også bæredygtige. For en god robust børnecykel, der kan tåle at blive brugt, er ikke slidt op efter den første ejer, men kan sagtens gå i arv til efterfølgere. Yngre søskende eller venner får på den måde også glæde af cyklen.
Ekstremt høj gensalgsværdi
Når dit – eller dine børn – er vokset fra cyklen, er det let at sælge den for 80-90% af nyprisen. Cyklernes høje kvalitet gør, at de holder til flere børn. På grund af den store efterspørgsel på markedets, formodentlig bedste børnecykel, er det nemt at sælge den til glæde for børn, forældre og miljøet.