Bakfiets Cargobike er den moderne Long John til bl.a transport af børn. Cyklen har markedets mest rummelige kasse af 2-hjuler modellerne. Cyklen er fra Holland og som de fleste andre hollandske cykler lavet med fokus på stabilitet og kvalitet. Cyklen fylder meget mindre på cykelstierne end de 3 hjulede modeller og er meget let at manøvrere (næsten som en almindelig cykel). Cyklen rummer uden problemer to børn op til ca 6 år og har samtidig fin plads til bagage eller indkøb. Cyklen findes også i en kort version hvor kassen er 30 cm. kortere.
Cyklen leveres som standard med 7 Shimano Nexus gear, rullebremser for og bag, navdynamo/lys for og bag, børnebænk med to seler samt forsikringsgodkendt lås. Der kan tilkøbes diverse udstyr såsom flere typer kalecher, aflåseligt rum under bænk, cover til kasse, garage m.v. Cyklen fås med stel i hele 10 forskellige flotte farver. Kassen er standard træfarvet, men kan ændres til sortlakeret for 400 kr. merpris. Cyklen kan yderligere opgraderes med hydrauliske skivebremser.